Design er et ikke litterært udtryk, der har designprocessen som sit udgangspunkt for den skabende arbejdsmetode. Det betyder ikke at design ikke kan beskrives,- eller at design ikke skal beskrives, blot at den videnskablige metode, man i den forbindelse vil benytte sig af, vil være anderledes end den vante univærsitære.
Det sociale aspekt har større og større betydning, den sociale uro i forbindelse med globaliseringen og fordelingen af de mere og mere knappe resurser vil kræve en stillingtagen til en række af de forbrugsmæssige og miljømæssige problemer der følger af en stadig voksende produktion.

Design er ikke som den autonome kunst, et frigjort kunstnerisk udtryk, der kun skal stå til regnskab for skaberen af værket.
Design er heller ikke arkitektur udført i mindre skala.

Design kræver et bevist forhold til modtageren, et produktansvar, hvor designeren gennem processen påtager sig et etisk medansvar for samfundets udvikling. Desuden kræves det at designer har et bevist forhold til æstik, til begrebet skøndhed - og når det kommer dertil - grimhedens æstik. Designeren skal udtrykke hele indholdet, således at form, funktion, æstetik og etik går op i en højere enhed. Når og hvis dette sker er design et udtryk for sit eget værd og har dermed den gennemslags kraft, man kan forvente af et enestånde kunstnerisk udtryk.
KA 15.01.1999